Livet som fjernstuderende på Kostakademiet

Studér når som helst og hvor som helst, det passer dig.





På Kostakademiets kostvejlederuddannelse er det let at deltage som fjernstuderende. Det betyder, at du kan blive kostvejleder, uanset hvor i verden du befinder dig. Og at du kan studere stort set, når det passer dig.


En del af undervisningen ligger som indspillede webinarer. Live-undervisningen både live-streames og optages, så du enten kan deltage i realtid hjemmefra, eller se optagelserne senere, når du er ledig.


De opfølgende webinar-spørgetimer foregår live, men optages også, så du kan se dem og få svar på spørgsmål, selv om du ikke kan deltage, når webinarerne afvikles.


Desuden får du adgang til vores forum på lige fod med de øvrige studerende, hvor du også kan få svar på alle spørgsmål.

RAB-godkendelse

Som fjernstuderende deltager du ikke automatisk i de praktiske dage i køkkenet, i gruppearbejdet omkring øvelser i forbindelse med undervisningen, til træningsaftner og til praktik med patienter. Derfor får du også et lidt reduceret timetal i forhold til uddannelsens øvrige studerende.


Har du brug for RAB-godkendelse, skal du deltage mindst 4 weekender på skolen. Vi anbefaler, at du deltager på de praktiske dage i køkkenet, og hvor vi har praktik med patienter.


Men det er ikke noget krav. Det får alene indflydelse på antallet af lektioner på dit eksamensbevis.


Bemærk, at kostvejledernes brancheforening, Forenede Danske Kostvejledere endnu ikke er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at RAB-godkende sine medlemmer. Ansøgningen ligger lige nu til godkendelse hos Styrelsen.

Vilkår og betalingsbetingelser

Som fjernstuderende er den samlede pris for uddannelsen 88.000 kr. Ved tilmelding inden 1. februar er prisen 73.000 kr.


For at sikre din plads betaler du ved tilmelding 5.000 kr. Resten af beløbet betales i 20 månedlige rater a. 3.400 kr. Første rate forfalder 1. april 2019.


Hvis du som fjernstuderende vælger at deltage på uddannelsen med fremmøde i Silkeborg, er prisen 375 kr. pr. undervisningsdag, inkl. forplejning.


Se de generelle vilkår og betalingsbetingelser her.